Det Unikke Tilbud

Det Unikke Tilbud

Askovvej 49,

4733 Tappernøje

 

kontakt@detunikketilbud.dk

+45 24 98 68 22

www.detunikketilbud.dk

DET UNIKKE TILBUD PÅ ASKOV RIDECENTER...

 

...er et forebyggende tilbud til børn med muskulære-, motoriske-, sociale- og/eller faglige udfordringer.

 

Det Unikke Tilbud på Askov Ridecenter er heste-assisteret læring og undervisning for børn med muskulære-, motoriske-, og sociale udfordringer. Børnene stimuleres kontinuert på alle 3 områder, hvilket åbner muligheden op for øget faglig indlæring og bedre trivsel.

 

Tilbuddet er et supplement til den almindelige skolegang, hvor børnene kommer ud på Askov Ridecenter 2-3 gange om ugen, arbejder med hestene, og modtager undervisning. Det Unikke Tilbud bliver således et værktøj, som skolerne/lærerne kan bruge til at inkludere flere børn succesfuld i den almene folkeskole – og give flere børn en bedre skolegang.

Træning af motoriske,- muskulære-, og sociale egenskaber; kombineret med faglig undervisning

 

Det Unikke Tilbud handler om, at give flere børn muligheden for en bedre skolegang. Børnene kan komme fra mange forskellige baggrunde, men fælles for dem alle er, at deres motoriske-, muskulære-, og/eller sociale egenskaber er udfordrende. Har et barn indskrænket fysik og kondition, går det ud over koncentrationsevne og udholdenhed, som er to afgørende faktorer for, at et barn kan klare 6+ timers skolegang hver dag.

 

For os er det derfor klart, at den muskulære tilstand går forud for evne til fx optagelse af faglig læring, opbyggelse af gode sociale relationer mm. Det er børnenes "energidepoter", om man vil, der har stor betydning for, hvor meget eller lidt børnene kan rumme.

 

Træningen er indlejret naturlig i arbejdet med hestene

I arbejdet med hestene, trænes børnenes fysiske egenskaber og styrke helt naturligt. Som det fremgår af den øverste video, er selve arbejdet med at få rengjort og opsadlet/afsadlet hestene, træning i sig selv: Børnene skal gnubbe skidt af hesten, holde dens ben mens de renser hovene, bære sadlerne, sadle hestene op og af, feje gulv mv.

 

Forskellen på 'klargøring af hesten' og fx aktivitet i en almindelig gymnastiktime el. lign., ligger meget i børnenes forståelse af formålet med opgaven og deres motivation: Når hestene klargøres, forstår børnene det som en nødvendig og naturlig del af forberedelsen til at komme op på hestene og ride - noget som børnene ser frem til. Endvidere synes mange af børnene, at det er hyggeligt at "nusse med hestene", og derfor bliver klargøringen egentlig ikke " et nødvendigt onde" for mange af børnene.

 

Når børnene kommer op på hestene, er den muskulære styrkelse af børnenes muskelkorset konstant. Børnenes første ture på hestene kan sammenlignes med at balancere på en uvant og ustabil flade: Bækkenbundsmuskler, dybe rygmuskler, tværgående- og skrå mavemuskler og mellemgulv aktiveres hele tiden, for at holde børnene lige på hesten. Hestens naturlige bevægelser kræver meget af børnene, men pga. deres samtidige store ønske om at ride flot og selvstændigt; tager børnene kampen op. Resultatet kommer hurtigt, og kort tid efter at børn er startet på Det Unikke Tilbud, er de, muskulært set, kvantespring fra, hvor de var, da de startede.

 

Den nederste video viser udklip fra en typisk undervisningstime for en 1. klasse på Det Unikke Tilbud. I undervisningen kombineres svingøvelser med tabeller og anden tal-leg; der rides til 3-cifrede tal på ridebanen, efter at børnene har regnet sig frem til dem; stavelser klappes igennem og ord staves og rides til. Faglig undervisning på hesteryg, og ind imellem er der fokus på letridning, styring af hesten i trav, og balanceleg, der således giver naturlige kognitive pauser for børnene, hvor "tavlen vaskes ren", det tillærte indlejres og ny energi opsamles.

TRÆNING AF MOTORISKE-, MUSKULÆRE- OG SOCIALE EGENSKABER

PÅ ASKOV RIDECENTER

UNDERVISNING OG HESTE-ASSISTERET LÆRING

PÅ ASKOV RIDECENTER

En almindelig dag på Det Unikke Tilbud

 

En almindelig dag på Det Unikke Tilbud starter fx kl. 10.04, hvor børnene ankommer til Askov Ridecenter via offentlig transport. Faktisk har børnene allerede været igennem mange "opgaver", førend de når hertil. Opgaver, der udvikler deres motorik, selvstændighed og selvtillid; uden at overmande dem:

 

  • Afgang fra skolen, inkl. påklædning af varmt tøj, pakning af madpakke, og rolig adfærd, mens der ventes ved busstoppestedet.
  • Transport med offentlig bus, hvor der også er andre mennesker, end dem selv.
  • Ankomst til Askov Ridecenter, hvor trakfiksikkerhed - og dermed børnenes adfærd - er i fokus.

 

Fra 10.05 til 10.30 spiser børnene et mellemmåltid i rytterstuen. Dette sikrer, at børnene har fyldte energidepoter, og har nået at "afklimatisere" ovenpå turen ud til Askov Ridecenter.

 

  • Dette er især vigtigt i starten når et nyt hold starter, da børnene møder mange indtryk på deres vej ud til Askov. I en stille stund, hvor fokus kun er på at spise, kan disse indtryk få lov til at sætte sig. En hel central pointe, når der arbejdes med børn, der hurtigt kan blive overvældet.

 

Fra 10.30 til 10.50 gøres hestene klar:

 

  • Hestene strigles, børstes, redes; så de er helt fri for snavs. Hovene løftes og holdes i hånden, mens de renses med en hovrenser.
  • Hovedtøj og sadel hentes og lægges på hesten. Remme og gjorde spændes og til sidst fæstnes et trækketov ved biddet, så børnene kan følge hesten ud af stalden og til ridebanen.

Fra 10.52 til 11.20 foregår selve undervisningen:

 

  • Der lægges ud med opvarmningsøvelser, der fx kan være svingøvelser; kombineret med tabelopremsning, store tal, alfabetet mv.
  • Børnene skal selv styre/ride hesten, men hjælpen går altid lige ved siden af dem, og tager over, hvis de skal lave noget, hvor de ikke kan holde i tøjlerne samtidig.
  • Undervisningen veklser mellem faglige undervisningsøvelser, og rideøvelser. Fx kan en faglig øvelse eller opgave efterfølges af letridning, let sæde, nedsidning, styreøvelser mv.
  • Børnene modtager undervisning af lærerne, og repeterer sammen med DUT-assistenten.

 

Fra 11.20 til 11.30 sadles hestene af, og sættes i boks.

 

  • Igen strigler, børstes og redes hestene, så de er fri for snavns, og hovene renses på ny.
  • Sadler og hovedtøj tages af hesten og puttes tilbage i sadlerummet.
  • Hestene følges til deres bokse.

 

Fra 11.30 til 11.45 spiser børnene resten af deres madpakke, afklimatiserer på ny, og er så klar til at tage bussen hjem til skolen igen kl. 12.00.